Grosserer, konsul N. C. Nielsens Fond
cvr-nr. 21 03 26 97
Grosserer, konsul NC Nielsens Fond støtter en række formål inden for forskning og uddannelse, kunst og kultur, naturbevaring samt sociale formål - fortrinsvis i Øst- og Nordjylland.
Fonden lægger vægt på, at fondets donationer – uanset størrelse – medvirker til at gøre en forskel for de berørte institutioner/organisationer eller personer. I vurdering af projekter vægtes det endvidere, at der er tale om ildsjæle, dvs. institutioner/organisationer eller personer, der yder en helt særlig indsats i forhold til de områder, der ligger inden for fondets formål.
Der kan som udgangspunkt ikke ansøges om midler fra fondet.
Der ydes normalt ikke tilskud til varetagelse af driftsopgaver, herunder løn.
Ved udvælgelse af projekter tilstræbes det, at alle fondets støtteformål, jf. fundats, i større eller mindre omfang tilgodeses inden for en 5-årig periode.